../ IS  
┌tgefi­ gŠ­askjal: Lei­beiningar
Skjaln˙mer: Rsřk-203
┌tg.dags.: 09/17/2018
┌tgßfa: 9.0
┴b.ma­ur: Ingibj÷rg Hilmarsdˇttir Gu­r˙n Svanborg Hauksdˇttir krisorri

2.02.07.15 ═ger­ir - bakterÝur, sveppir, mřkˇbakterÝur

Hide details for Rannsˇknir - Heiti, ßbendingar, grunnatri­iRannsˇknir - Heiti, ßbendingar, grunnatri­i
Heiti rannsˇknar: ═ger­ir - almenn rŠktun, ═ger­ir - svepparŠktun, ═ger­ir - berklarŠktun
Samheiti:
P÷ntun: Bei­ni um sřklarannsˇkn e­a Cyberlab innan LSH. Ver­: Sjß Gjaldskrß
    Hide details for ┴bending┴bending
    BakterÝurannsˇkn. ═ger­ (křli), dj˙p e­a grunn.
    ═ger­ er algengust Ý h˙­ e­a ˙t frß h˙­inni, en getur myndast nßnast hvar sem er Ý lÝkamanum. Ůa­ fer mj÷g eftir sta­setningu hva­a sřkla er lÝklegast a­ finna og hva­a a­fer­um skal beita vi­ a­ rŠkta ■ß. Ůess vegna er mj÷g mikilvŠgt a­ fß greinagˇ­ar upplřsingar me­ sřninu.
    Best er a­ senda gr÷ft, tekinn me­ ßstungu, sÚ ■ess m÷gulega nokkur kostur.
    Svepparannsˇkn. Grunur um sveppaÝger­ Ý innri lÝffŠrum, oftast lungum, lifur, nřrum, heila og augum. SveppaÝger­um er helst lřst Ý einstaklingum me­ ˇnŠmisbŠlingu e­a skertar varnir, t.d. eftir skur­a­ger­ir, og hjß fyrirburum. Ăskilegt a­ framkvŠma svepparŠktun ß ÷llum Ýger­arsřnum frß ßhŠttusj˙klingum. BŠ­i gersveppir s.s. Candida og Cryptococcus, og myglusveppir s.s. Aspergillus, Mucor og svartir sveppir geta valdi­ sveppaÝger­um.
    MřkˇbakterÝurannsˇkn. Grunur um sřkingu af v÷ldum mřkˇbakterÝa ˙r M. tuberculosis komplex e­a annarra mřkˇbakterÝa.
    M÷gulegar vi­bˇtarrannsˇknir: ActinomycesrŠktun, RŠktun me­ ˇvanalegar bakterÝur Ý huga (til dŠmis Francisella spp., Brucella spp. e­a Bartonella spp).
    Hide details for Grunnatri­i rannsˇknarGrunnatri­i rannsˇknar
    BakterÝurannsˇkn. Sřni­ er smßsjßrsko­a­ og rŠkta­ almennri rŠktun Ý andr˙mslofti og ßn s˙refnis.
    Ef křlin eru Ý andliti, ß hßlsi, Ý brjˇstum e­a Ý ne­ri hluta kvi­arhols er einnig rŠkta­ me­ tilliti til Actinomyces spp. LÝklegir sřkingarvaldar eru tegundagreindir og gert nŠmisprˇf.
    Svepparannsˇkn. Sřni er smßsjßrsko­a­ eftir Gramslitun. RŠktun fer fram Ý 3 vikur. Sveppagrˇ­ur er greindur til ŠttkvÝslar e­a tegundar.
    MřkˇbakterÝurannsˇkn. Sřni­ er afmenga­, smßsjßrsko­a­ eftir sřrufasta litun og rŠkta­ Ý fljˇtandi og ß f÷stu Šti. RŠkta­ er Ý 6 vikur. Ůegar sřrufastir stafir rŠktast eru magna­ar upp kjarnsřrur Ý grˇ­rinum til a­ greina mřkˇbakterÝur til tegundar. Ef M. tuberculosis komplex greinist er leita­ a­ lyfjaˇnŠmisgenum sem skrß fyrir ˇnŠmi gegn rifampicin og isoniazid. Bi­ja ■arf sÚrstaklega um frekara nŠmisprˇf, bŠ­i ß M. tuberculosisog ß ÷­rum mřkibakterÝutegundum.
    Hide details for SřnatakaSřnataka
      Hide details for ═lßt og ßh÷ld═lßt og ßh÷ld
      A­ger­arsřni, ßstunga e­a dren: Sřni sett Ý dau­hreinsa­ glas me­ utanßskr˙fu­u loki. Setja mß nokkra dropa af dau­hreinsu­u saltvatni Ý glasi­ ef sřni er lÝti­, til a­ hindra a­ ■a­ ■orni. Einnig mß senda sprautu me­ sřni Ý, en ■ß skal alltaf taka nßl af og loka sprautu me­ tappa.
      Strok: Ef ekki er m÷gulegt a­ senda gr÷ft er nota­ur bakterÝurŠktunarpinni fyrir almenna- og svepparŠktun. Ekki skal taka stroksřni fyrir berklarŠktun; of lÝti­ er af sřni og fiturÝkur veggur mřkˇbakterÝa hindrar a­ bakakterÝurnar losni af pinnanum ■egar sß­ er ß Šti og Ý bro­.
      Hide details for Ger­ og magn sřnisGer­ og magn sřnis
      A­ger­arsřni, ßstunga e­a dren: Senda skal senda 2-3 ml af greftri, helst ekki minna er 0,5 ml.
      Strok Ý bakterÝurannsˇkn: Ef sřni er teki­ ß strokpinna skal teki­ eins miki­ og hŠgt er ß pinnann.
      Strok Ý svepparannsˇkn: Ef teki­ er stroksřni fyrir svepparŠktun er Šskilegt a­ senda 2 pinna, einn fyrir smßsjßrsko­un og annar fyrir rŠktun.
      Stroksřni eru ˇnothŠf Ý berklarannsˇkn
      Sjß Ýlßt fyrir sřnat÷kur
      Hide details for Lřsing sřnat÷kuLřsing sřnat÷ku
      Undirb˙ningurinn fer eftir ■vÝ hvar křli­ er sta­sett. Ůa­ gŠti ■urft a­ deyfa ß­ur en stungi­ er. Oft er stungi­ ß dřpri křli me­ hjßlp myndgreiningartŠkja, e­a ■ß a­ ■÷rf er a­ger­a me­ svŠfingu e­a deyfingu. Sřni skal sent me­ hra­i ß sřklafrŠ­ideildina.
      Skur­a­ger­: Ef sřni er teki­ Ý skur­a­ger­ skal leitast vi­ a­ senda bŠ­i gr÷ft og vefjasřni ˙r Ýger­arvegg til sřklarannsˇknar.
      ┴stunga: Ef stungi­ er Ý gegnum h˙­ skal ■vo h˙­svŠ­i­ me­ sˇtthreinsandi efni og lßta ■orna fyrir sřnat÷ku (annars gŠti ■a­ haft ßhrif ß bakterÝurŠktunina). Sřni er sÝ­an sogi­ upp Ý sprautu. Nßist ekki ˙t gr÷ftur er reynandi a­ sprauta inn ÷rlitlu af dau­hreinsu­u saltvatni og draga ■a­ sÝ­an ˙t aftur.
      Strok: Fyrir bakterÝurannsˇkn skal stroksřni teki­ dj˙pt ˙r Ýger­; for­ast ber a­ snerta h˙­ e­a slÝmh˙­ir umhverfis Ýger­ina. Fyrir svepparannsˇkn skal taka 2 strok, eitt fyrir smßsjßrsko­un og anna­ fyrir rŠktun.
      Dren (til dŠmis frß gallvegum, flei­ru, kvi­arholi): V÷kvi soginn upp Ý sprautu e­a lßtinn renna Ý glas. Ekki skal taka sřni ˙r drenpoka. Nau­synlegt er a­ gera greinarmun ß sřnum sem eru tekin frß Ýger­um sem nřb˙i­ er a­ setja dren Ý og sřnum sem er tekin ˙r drenum sem hafi veri­ til sta­ar Ý einhvern tÝma. Sřni sem tekin eru ˙r drenum sem hafa veri­ til sta­ar Ý 2 daga e­a lengur geta gefi­ misvÝsandi ni­urst÷­ur samanbori­ vi­ sřni sem eru tekin vi­ ßstungu e­a opna a­ger­ (sjß heimild 3).

      Írugg losun sřnat÷kuefna og ßhalda

    Hide details for Sending og geymslaSending og geymsla
      Hide details for Geymsla ef bi­ ver­ur ß sendinguGeymsla ef bi­ ver­ur ß sendingu
      BakterÝurannsˇkn. Sřni­ skal senda sem allra fyrst, gr÷ftur ■olir illa geymslu, en bakterÝurŠktunarpinna mß geyma mest Ý sˇlarhring Ý kŠli e­a vi­ stofuhita.
      Svepparannsˇkn. Geyma vi­ stofuhita og flytja ß rannsˇknastofu innan 2 klst. og Ý sÝ­asta lagi innan 24 klst.
      MřkˇbakterÝurannsˇkn. Ef flutningur tefst um meira en 1 klst. skal geyma Ý kŠli Ý allt a­ sˇlarhring.

    Hide details for Ni­urst÷­urNi­urst÷­ur
      Hide details for SvarSvar
      BakterÝurannsˇkn. NeikvŠtt svar berst skriflega eftir tvo til fimm daga. JßkvŠtt svar getur teki­ lengri tÝma.
      Gefin eru upp n÷fn bakterÝa sem rŠktast, oftast me­ nŠmisprˇfi. LoftfŠlnar bakterÝur vaxa oft margar tegundir saman og oft hefur ■a­ ekki ■ř­ingu a­ greina ■Šr Ý sundur. ŮvÝ er oft tala­ um blanda­an grˇ­ur loftfŠlinna bakterÝa og hugsanlega gefi­ upp sameiginlegt nŠmi.
      Svepparannsˇkn. NeikvŠ­ sv÷r fßst eftir 3 vikur. JßkvŠ­ sv÷r: Ef sveppir sjßst vi­ smßsjßrsko­un ß a­ger­ar- e­a ßstungusřni frß dj˙pum lÝffŠrum er hringt til me­fer­ara­ila; endanlegar ni­urst÷­ur rŠktunar me­ greiningu sveppa fylgja. Upplřsingar um nŠmisprˇf mß finna Ý lei­beiningum.
      MřkˇbakterÝurannsˇkn. Ni­urst÷­ur ˙r smßsjßrsko­un liggja fyrir eftir 1 – 2 virka daga. Fyrstu ni­urst÷­ur ˙r jßkvŠ­ri rŠktun fßst oftast innan ■riggja vikna frß sßningu. NeikvŠ­ sv÷r fßst eftir 6 vikur.
      Ůegar sřrufastir stafir sjßst Ý sřni e­a rŠktast eru ni­urst÷­ur hringdar til me­fer­ara­ila.
      Hide details for T˙lkunT˙lkun
      BakterÝurannsˇkn. Allar bakterÝur sem rŠktast frß dj˙pum Ýger­um eru taldar skipta mßli. A­rar bakterÝur en loftfŠlnar eru tegundargreindar og gert ß ■eim nŠmisprˇf. Vaxi margar tegundir loftfŠlinna bakterÝa getur veri­ mj÷g erfitt a­ greina ■Šr Ý sundur sem getur tafi­ ni­urst÷­una. ŮvÝ er stundum sagt frß ■vÝ a­ margar tegundir rŠktist og hugsanlega gert sameiginlegt nŠmi.
      Um grunnar Ýger­ir gegnir ÷­ru mßli. Ůř­ing loftfŠlinna bakterÝa er ˇljˇs, sem og kˇag˙lasa neikvŠ­ra stafřlˇkokka (annarra en S. lugdunensis) og corynebakterÝa. Flestar a­rar bakterÝur eru tegundagreindar og gert nŠmi.
      Svepparannsˇkn. Sveppir sem finnast Ý a­ger­ar- og ßstungusřnum frß lÝffŠrum sem venjulega eru ÷rverufrÝ teljast sřkingarvaldar ■ar til anna­ sannast. ═ slÝkum tilvikum getur veri­ um einangra­a sveppaÝger­ a­ rŠ­a en einnig getur sj˙klingur haft ˙tbreidda sřkingu. Hi­ sÝ­ara ß sÚrstaklega vi­ ■egar sřking hefur borist blˇ­lei­ina til vi­komandi lÝffŠris, og sÚst ■a­ einkum hjß ˇnŠmisbŠldum og Ý kj÷lfar skur­ager­a ß meltingarvegi. Ůegar sveppir greinast Ý stroksřnum ˙r Ýger­um e­a ˙r drenv÷kva sem gŠtu hafa mengast af h˙­flˇru ■arf a­ meta hlutverk ■eirra. Sveppir geta borist Ý slÝk sřni frß h˙­flˇru og tßkna ekki alltaf sveppasřkingu.
      MřkˇbakterÝurannsˇkn. M. tuberculosis telst alltaf sj˙kdˇmsvaldur. Greining annarra mřkˇbakterÝa ver­ur a­ t˙lka Ý samrŠmi vi­ tegund og bakterÝumagn, einkenni og undirliggjandi ßstand sj˙klings og ger­ sřnis. NeikvŠ­ smßsjßrsko­un og rŠktun ˙tiloka ekki sřkingu af v÷ldum mřkˇbakterÝa.

    Hide details for HeimildirHeimildir
    1. James H. Jorgensen, Michael A. Pfaller og fÚl. Manual of Clinical Microbiology. ASM Press, Washington D.C.
    2. Amy L. Leberl. Clinical Microbiology Procedures Handbook. ASM Press, Washington D.C.
    3. Everts et al. Validity of Cultures of Fluid Collected through Drainage Catheters versus Those Obtained by Direct Aspiration. J Clin Micro 2001, Vol. 39, No. 1, 66–68. DrainFluids-JCM2001.pdfDrainFluids-JCM2001.pdf


    Ritstjˇrn

    Erla Sigvaldadˇttir
    Gu­r˙n Svanborg Hauksdˇttir
    Ingibj÷rg Hilmarsdˇttir
    Kristjßn Orri Helgason - krisorri
    ËlafÝa SvandÝs GrÚtarsdˇttir
    Theˇdˇra GÝsladˇttir
    KatrÝn Helga Ëskarsdˇttir - katrinho

    Sam■ykkjendur

    ┴byrg­arma­ur

    Gu­r˙n Svanborg Hauksdˇttir
    Ingibj÷rg Hilmarsdˇttir
    Kristjßn Orri Helgason - krisorri

    ┌tgefandi

    KatrÝn Helga Ëskarsdˇttir - katrinho

    Upp »


    Skjal fyrst lesi­ ■ann 04/29/2010 hefur veri­ lesi­ 31865 sinnum

    © Origo 2019