../ IS  
┌tgefi­ gŠ­askjal: Lei­beiningar
Skjaln˙mer: LSH-491
┌tg.dags.: 09/21/2020
┌tgßfa: 1.0
23.04.02.01 Bylta - Ýtarleg uppvinnsla
    Hide details for TilgangurTilgangur
    A­ lřsa Ýtarlegri uppvinnslu ■verfaglegs teymis ■egar sj˙klingur leggst inn vegna bylta e­a dettur Ý legu.
    Hide details for Hver framkvŠmir og hvenŠrHver framkvŠmir og hvenŠr
    ═tarlega uppvinnsla er framkvŠmd af ■verfaglegum hˇpi ß deild sj˙klings sem samanstendur af i­ju■jßlfa, hj˙krunarfrŠ­ingi, sj˙kra■jßlfara og lŠkni og e.t.v. klÝnÝskum lyfjafrŠ­ingi og/e­a nŠringarfrŠ­ingi. Skipulag teymis getur veri­ mismunandi milli deilda. Ůa­ er ■ˇ nau­synlegt a­ starfsmenn sem mynda ■verfaglegan hˇp ß hverri deild hittist markvisst og fari yfir ni­urst÷­u eigin athugana og geri sameiginlega me­fer­arߊtlun m.t.t. byltuhŠttu.
    Hide details for FramkvŠmdFramkvŠmd
      Hide details for GLASS BONES minnisreglanGLASS BONES minnisreglan
      Uppvinnsla ß sj˙krah˙si vegna byltu heima e­a Ý innl÷gn ß a­ innihalda mat ß eftirfarandi atri­um sem gott er a­ muna me­ hjßlp af minnisreglu GLASS BONES:
      G - Greiningar
      L - Lyfjayfirfer­, lyfjamŠlingar
      A - Alkˇhˇl og vÝmuefni
      S - Saga (Byltusaga)
      S - Sko­un (lŠknissko­un og mat sj˙kra■jßlfara ß jafnvŠgi, v÷­vastyrk og g÷ngulagi, mat i­ju■jßlfa)

      B – Beinheilsa: mŠling ß vÝtamÝn D og kalsÝum, bein■ÚttnimŠling
      O – Ortostatismi (RÚttst÷­ulßg■rřstingur)
      N – NŠring og v÷kvainntaka
      E – Endurteknar ■vagfŠrasřkingar og ■vagleki
      S – Skynjun: vitrŠn/andleg geta, sjˇn, skyn, verkir. MŠlingar ß B12, fˇlat og TSH/fT4
      Nßnari lřsing ß GLASS BONES minnisreglu

      G - Greining
      Margar sj˙kdˇmsgreiningar tengjast aukinni byltuhŠttu. MŠlt er me­ a­ fara yfir sj˙kdˇmsgreiningar og endursko­a me­fer­. BŠ­i undir- og yfirme­h÷ndlun getur veri­ ˇŠskileg m.t.t. byltuhŠttu. DŠmi um sj˙kdˇma sem tengjast byltuhŠttu:

      • Taugasj˙kdˇmar (heilablˇ­fall, heilabilun, extrapyramidal sj˙kdˇmar, flogaveiki, fj÷ltaugakvilli, mŠnusj˙kdˇmar, spinal stenosis).
      • Hjartasj˙kdˇmar (ˇsŠ­a■rengsli, hjartslßttatruflun).
      • Sto­kerfissj˙kdˇmar (li­bˇlgur og slit, ßstand eftir li­skipti, bak- og fˇtavandamßl).
      • A­rir sj˙kdˇmar (sjˇnsker­ing af ÷llum ors÷kum, brß­ ■vaglßta■÷rf og ■vagleki, ■unglyndi, vannŠring, blˇ­leysi).
      • Brß­ir sj˙kdˇmar sem reyna ß samvŠgi (homeostasis) tengjast byltum.
      L - Lyfjayfirfer­, lyfjamŠlingar
      M÷rg lyf auka hŠttu ß byltum, sÚrstaklega lyf me­ virkni ß mi­taugakerfi­ eins og benzo-lyf og z-svefnlyf, ge­rofslyf, ■unglyndislyf (lÝka SSRI), sterk verkjalyf, lyf vi­ Parkinsonssj˙kdˇmi og Š­akerfi­ (Š­avÝkkandi lyf), ■vagrŠsilyf, ˇsÚrtŠkir beta-blokkerar og lyf vi­ hjartslßttartruflunum. Lyf me­ andkˇlÝnerg ßhrif (■ricyklisk ■unglyndislyf, eldri antihistamin lyf, ■vagbl÷­ruhemlarar) geta auki­ byltuhŠttu vegna ˇrß­shŠttu, blˇ­■rřstingsfalls e­a sjˇntruflunar. Fj÷llyfjanotkun eykur einnig byltuhŠttu.
      MŠlt er ■vÝ me­ yfirfer­ ß lyfjalista sj˙klings og eru eftirfarandi atri­i h÷f­ Ý huga:
      • Er lyfjalisti rÚttur?
      • Hentar me­fer­in mi­a­ vi­ almennt ßstand, horfur, me­fer­armarkmi­, ˇskir einstaklings og hŠttu ß aukaverkunum?
      • Er ßbending fyrir lyfinu enn til sta­ar? Lyf ßn ßbendingar skyldi st÷­va/trappa ˙t.
      • Eru skammtar og tÝ­ni lyfjagjafa e­lileg?
      • Er hŠtta ß milliverkunum?
      • Er ˇvi­eigandi tv÷f÷ld lyfjaßvÝsun (tv÷ lyf ˙r sama flokki) Ý lyfjalistanum?
      • Er lyfi­ a­ gera gagn vi­ ßstandinu?
      • Er til sta­ar ˇme­h÷ndla­ ßstand sem ■arfnast me­fer­ar?
      ═huga ■arf a­ mŠla lyf me­ breytilegri ■Úttni Ý plasma (digoxin, lyf gegn flogaveiki)
      Gera ■arf ßform um lyfjabreytingar og fylgja ■eim eftir.

      A- Alkˇhˇl og vÝmuefni
      Taka ■arf s÷gu um ßfengisnotkun og notkun vÝmuefna, e.t.v. sta­festa Ý samtali vi­ a­standendur. Ëhß­ ■vÝ hvort byltur hafi ßtt sÚr sta­ undir ßhrifum e­a ekki, beina ■arf ÷llum sem eiga vi­ vÝmuefnavandamßl a­ strÝ­a Ý vi­eigandi me­fer­ar˙rrŠ­i. Huga ■arf a­ ■ÝamÝn gj÷f (fyrirbyggjandi gj÷f e­a me­fer­).
      S - Saga, byltusaga
      MikilvŠgt er a­ taka s÷gu um byltur, hvar og hvernig ■Šr hafa or­i­, tala vi­ vitni ef ■arf. Helstu ßhrifa■Šttir og ßstŠ­ur fyrir byltum:
      • Ëst÷­uleiki/jafnvŠgistruflun: aldurstengd hr÷rnun ■eirra kerfa er standa a­ jafnvŠgi (eins og skynkerfi, sto­kerfi, hjarta- og Š­akerfi og taugakerfi), fj÷ltaugakvillar og Š­asj˙kdˇmar Ý heila.
      • Svimi / hringsvimi: BPPV, vestibular neuritis, cerebellar vandamßl, MeniÚres sj˙kdˇmur. Aukaverkanir lyfja, hßlsvandamßl, v÷­vabˇlga og fleira.
      • Rekst utan Ý: minnka­ur v÷­vastyrkur, minnku­ sjˇn, vanstarfsemi Ý jafnvŠgiskerfi innra eyra, fj÷ltaugakvilli, extrapyramidal einkenni, andlegt ßstand, skert innsŠi og umhverfis■Šttir.
      • FŠtur ”gefa sig”: spinal stenosis (hßls- e­a lendhrygg), slitgigt, D-vÝtamÝnskortur, minnka­ur v÷­vastyrkur.
      • Yfirli­ e­a nŠryfirli­: rÚttst÷­ulßg■rřstingur, ˇsŠ­aloku■rengsli, takttruflanir, carotis sinus hypersensitivity (Ýhuga carotis sinus ÷rvun).
      • Ëljˇs: Flogaveiki, yfirli­.
      S - Sko­un
      Markviss lŠknissko­un:
      • Mat ß sjˇn (■.m.t. sjˇnsvi­), hjartahlustun, sto­kerfi (li­sko­un og hreyfigeta ˙tlima, fŠtur og fˇtb˙na­ur). Ge­lŠg­ (■unglyndi, framtaksleysi).
      • Taugasko­un:
        • Slen og syfja, cortical einkenni (taltruflun, apraxia, neglekt).
        • Heilataugar m.t.t. symmetrÝu, augnhreyfingar.
        • Reflexar (■.m.t. Hoffmans prˇf), v÷­vatonus.
        • V÷­vastyrkur og skyn.
        • Cerebellar prˇf.
        • Romberg prˇf.
        • Ef grunur er um svima frß innra eyra, rß­lagt a­ gera Dix-Hallpike prˇf og ÷nnur prˇf, Ý samvinnu vi­ sj˙kra■jßlfara e­a HNE-lŠkni.
      Mat sj˙kra■jßlfara ß jafnvŠgi, v÷­vastyrk og g÷ngulagi.
      Mat i­ju■jßlfa, ■.m.t. ߊtlun um heimilisathugun.
      B - Beinheilsa
      Rß­lagt er a­ mŠla D-vÝtamÝn og kalsÝum/alb˙min, me­h÷ndla D-vÝtamÝn skort og rannsaka brenglun ß kalsÝum. D-vÝtamÝn ■Úttni ß helst a­ liggja milli 75 og 100 nmol/L. Hjß flestum eru ■essi gildi a­ nßst me­ innt÷ku ß 800-1000 einingum af D-vÝtamÝni ß dag. Flestum sem eru Ý byltuhŠttu ß a­ vÝsa Ý bein■ÚttnimŠlingu nema h˙n hafi veri­ ger­ innan tveggja ßra.

      O - Orthostatismi
      MŠla ■arf blˇ­■rřsting og p˙ls liggjandi (eftir minnst 5 mÝn˙tur), standandi strax, standandi eftir 2 og e.t.v. 4 mÝn˙tur, 2 x ß dag Ý 2-3 daga. Me­fer­ blˇ­■rřstingsfalls fellst Ý endursko­un lyfja og me­h÷ndlun ß undirliggjandi sj˙kdˇmum. Rß­leggja ■arf a­ drekka meiri v÷kva, stunda ■jßlfun og lÝkamsrŠkt, auka salt innt÷ku: bollas˙pur, kj÷tsei­i, nota teygjusokkar, spenna v÷­va ß­ur en sta­i­ er upp. Lyfjame­fer­ me­ Florinef« 0,05-0,2mg/dag e­a Gutron« 2,5-5mg x 3 kemur til greina.

      N - NŠring og v÷kvainntaka
      VannŠring og ■yngdartap tengjast byltum en er lÝka alvarlegt vandamßl ˙t af fyrir sig sem ■arf a­ rannsaka og me­h÷ndla. Íllum sem ekki eru ß v÷kvatakm÷rkun er rß­lagt a­ drekka 6-8 gl÷s af vatni ß dag.

      E - Endurteknar ■vagfŠrasřkingar og ■vagleki
      Endurteknar ■vagfŠrasřkingar geta valdi­ ˇrß­i og byltum. Ůa­ er ekki ˇßlgengt a­ brß­ ■vaglßta■÷rf lei­i til bylta ß lei­inni ß salerni. Gagnreynd ■ekking ß Ýhlutun vegna ■vagleka vantar, en ■vagleki er oft lŠknanlegt ßstand sem minnkar lÝfsgŠ­i. MŠlt er me­ uppvinnslu ß endurteknum sřkingum og ■vagleka (saga, ■vagstix og rŠktun, ■vaglßtaskrß) og me­fer­ ef vi­ ß (sta­bundin hormˇname­fer­, Betmiga« 25-50mg, helst ekki andkˇlÝnergar ■vagbl÷­ruhemlar, Haiprex).

      S - Skynjun
      VitrŠn sker­ing
      • Sterk tenging er milli vitrŠnnar getu og tÝ­ni bylta. Me­al algengra ßstŠ­na byltna ■egar vitrŠn sker­ing er til sta­ar eru: hjßlpartŠki gleymist, dˇmgreindarleysi vi­ hreyfingu, truflu­ einbeiting og vandamßl me­ a­ framkvŠma lÝkamlega og huglŠga ■Štti samtÝmis. ┴ sj˙krah˙si hefur uppvinnsla og me­fer­ ˇrß­s forgang, uppvinnsla langvinnrar vitrŠnnar sker­ingar sem var til sta­ar fyrir innl÷gn getur eftir atvikum fari­ fram utan spÝtala.
      • Ůunglyndi tengist byltuhŠttu. Ef grunur er um ■unglyndi er mŠlt me­ GDS-prˇfi, e.t.v. me­fer­ og eftirfylgd.

      Sjˇn
      • Meta ■arf sjˇnsvi­ og skima fyrir versnandi sjˇn, vÝsa Ý vi­eigandi ˙rrŠ­i (sjˇnmŠling, augnlŠknir) ef vandamßl er til sta­ar. ┴ me­an ß innl÷gn stendur er tryggt a­ gleraugu sÚu tiltŠk fyrir ■ß sem nota slÝkt. TvÝskipt gleraugu geta ■ˇ auki­ byltuhŠttu, sÚrstaklega vi­ stigag÷ngu.

      Skyn
      • Meta ■arf st÷­uskyn Ý fˇtum me­ Rombergprˇfi og spyrja eftir einkennum fj÷ltaugakvilla: minnka­ skyn (tilfinning a­ ganga ß svampi), dofi, taugaverkir. ┌tiloka ■arf algengustu ßstŠ­ur fyrir fj÷ltaugakvillum: mŠla B12 (ß a­ vera >300pmol/L), fˇlat, HbA1c og TSH. A­rar ßstŠ­ur geta veri­: sjßlfvakinn- e­a sjßlfsofnŠmis- fj÷ltaugakvilli, fj÷ltaugakvilli Ý Šxlis- og vÝmuefnasj˙kdˇmum, mřlildi (amyloidosis), nřrnabilun, sarklÝki o.s.frv. ═huga a­ra rannsˇknir Ý samvinnu vi­ taugalŠkna. Me­fer­ fer eftir ors÷k + sj˙kra■jßlfun.
      • Fara yfir verkjamat hj˙krunarfrŠ­ings (skimun), greina ßstŠ­u og me­h÷ndla verki.
      LŠknir:
      • Sko­ar sj˙kling og framkvŠmir rannsˇknir samkvŠmt GLASS-BONES.
      • Skrßir fyrirmŠli um rÚttst÷­ublˇ­■rřstingsmŠlingu Ý 2-3 daga.
      • Pantar blˇ­prufur: blˇ­status, Na, K, kreatÝnÝn, kalslÝum, alb˙min, vÝtamin D, B12, fˇlat, TSH, fritt-T4, lyfjamŠlingar. Ef ■yngdartap er til sta­ar skal mŠla ALAT, ALP og s÷kk. EđA: Pantar blˇ­prufur: VÝtamÝn D, Ca++, B12, fˇlat, TSH/fT4, alb˙mÝn, , HbA1c.
      Sj˙kra■jßlfari:
      I­ju■jßlfi:
      • ┌tvegar hjßlpartŠki og lei­beinir um notkun ■eirra.
      • Metur ADL fŠrni og vitrŠna getu me­ st÷­lu­um hŠtti ef ■arf.
      • Rß­leggur var­andi heimilisathugun.

      LyfjafrŠ­ingur:
      • Fer yfir lyf sj˙klings.

      NŠringarfrŠ­ingur
      • Fer yfir nŠringu og nŠringarßstand sj˙klings.

      Hˇpurinn fer yfir ni­urst÷­ur rannsˇkna Ý sameiningu og skipuleggur frekari me­fer­ til a­ fyrirbyggja byltur sj˙klings.


Ritstjˇrn

Elfa Ů÷ll GrÚtarsdˇttir
Eyglˇ Ingadˇttir - eygloing
Hei­a Bj÷rk Gunnlaugsdˇttir
Jˇhanna KristÝn Jˇhannesdˇttir - johanjoh
KonstantÝn Shcherbak - konstant

Sam■ykkjendur

┴byrg­arma­ur

Ëlafur Baldursson

┌tgefandi

Hei­a Bj÷rk Gunnlaugsdˇttir

Upp »


Skjal fyrst lesi­ ■ann 10/19/2017 hefur veri­ lesi­ 1006 sinnum