../ IS  
┌tgefi­ gŠ­askjal: Lei­beiningar
Skjaln˙mer: RklÝn-058
┌tg.dags.: 04/03/2019
┌tgßfa: 6.0
┴b.ma­ur: ═sleifur Ëlafsson

2.02.03.01.01 Etanˇl

Hide details for AlmenntAlmennt
Ver­: Sjß Gjaldskrß
Grunnatri­i rannsˇknar: Etanˇl (ethřl alkˇhˇl) er virka innihaldsefni­ Ý ßfengum drykkjum. Ůa­ frßsogast hratt frß meltingarvegi og hßmarks■Úttni Ý blˇ­i nŠst yfirleitt ß 0,5-2 klst eftir innt÷ku, hß­ magni og styrk ■ess ßfengis sem neytt er og hvort ■a­ er drukki­ ß fastandi maga e­a ekki. Yfir 90% af etanˇli er broti­ ni­ur Ý lÝkamanum en afgangurinn skilst ˙t ß ˇbreyttu formi me­ ˙t÷ndunarlofti, Ý ■vagi og Ý svita. Alkˇhˇl dehřdrˇgenasi Ý magaslÝmh˙­ og Ý lifur hvatar fyrsta skref ni­urbrotsins ■.e. oxun etanˇls yfir Ý acetaldehř­ en aldehř­ dehřdrˇgenasi Ý lifur sÚr sÝ­an um a­ hvata oxun acetaldehř­s yfir Ý ediksřru sem sÝ­an er brotin ni­ur Ý koldÝoxÝ­ og vatn. Ni­urbrot etanˇls me­ ■essum hŠtti gerist me­ j÷fnum hra­a (n˙ll stigs kÝnetÝk). Til vi­bˇtar vi­ ofangreint ni­urbrotsferli tekur ensÝmi­ CYP 2E1 Ý lifur ■ßtt Ý ni­urbroti etanˇls, sÚrstaklega eftir ensÝm÷rvun, eins og t.d. hjß ßfengissj˙klingum sem geta broti­ ni­ur ßfengi tv÷falt hra­ar en a­rir, e­a um 0,3 g/L/klst (6,5 mmˇl/L/klst) ß mˇti u.■.b. 0,15-0,18 g/L/klst (3-4 mmˇl/L/klst).
Vi­ mŠlingu etanˇls er notu­ ensřmatÝsk a­fer­ ■ar sem alcohol dehydrˇgenasi hvatar hvarf etanˇls vi­ NAD, ■annig a­ acetaldehř­ og NADH myndast. Myndun NADH er mŠld me­ ljˇgleypnimŠli vi­ 340 nm (700nm sem blank/vi­mi­unarbylgulengd). Beyting Ý ljˇgleypni er Ý rÚttu hlutfalli vi­ magn etanˇls Ý sřni.
Helstu ßbendingar: KlÝnÝskt mat ß ÷lvunarßstandi/me­vitundarleysi.
Hide details for Sřnataka, sending og geymslaSřnataka, sending og geymsla
Sřnataka: For­ast skal a­ nota etanˇl e­a a­ra rokgjarna sˇtthreinsunarv÷kva til a­ hreinsa h˙­ fyrir blˇ­t÷ku ■ar sem slÝkt getur valdi­ falskri hŠkkun ß mŠlingunni.
Ger­ og magn sřnis: Sřni teki­ Ý serum glas me­ rau­um tappa ßn gels (sv÷rt mi­ja) . Litakˇ­i samkvŠmt Greiner.

Geymsla: Sřni geymist Ý 2 vikur Ý kŠli og Ý a.m.k. mßnu­ Ý frysti. Geyma ver­ur sřni­ Ý loku­u glasi til a­ varna uppgufun etanˇls en slÝkt getur valdi­ falskri lŠkkun.
Hvar mŠlt og hvenŠr: MŠlt ß rannsˇknakjarna Ý Fossvogi allan sˇlarhringinn alla daga vikunnar.
Hide details for Vi­mi­unarm÷rkVi­mi­unarm÷rk
Vi­mi­unarm÷rk: NeikvŠtt, (< 2mmˇl/L (< 0,1 g/L) sem eru nŠmism÷rk a­fer­arinnar).
Eitrunarm÷rk:
> 65 mmˇl/L (> 3,0 g/L).
Me­fylgjandi tafla sřnir samband etanˇlmagns Ý blˇ­i og ÷lvunareinkenna.


Styrkur s-etanˇlsÍlvunareinkenni
6,5-11mmˇl/L (0,3-0,5 g/L)VŠg sl÷kun og ˇ■vinga­ri heg­un
20-25 mmˇl/L (0,9-1,2 g/L)SlŠvandi ßhrif ß heilastarfsemi og minnku­ athyglisskerpa
45-60 mmˇl/L (2,1-2,8 g/L)┴berandi ÷lvunareinkenni, erfi­leikar me­ hreyfingar og tal
65-90 mmˇl/L (3,0-4,1 g/L)Me­vitundarmissir og jafnvel ÷ndunartruflanir
>100 mmˇl/L (> 4,6 g/L)Índunarl÷mun sem getur leitt til dau­a
    Hide details for Ni­urst÷­urNi­urst÷­ur
    Svar: Umreikninar milli eininga; (mmˇl/L x 0,0461 = g/L) (mmˇl/L x 4,61 = mg/dL) (g/L x 21,7 = mmˇl/L) (mg/dL x 0,217 = mmˇl/L) (g/L = prˇmill (0/00)).
    Til gl÷ggvunar ■ß eru 22 mmˇl/L = 1 prˇmill.
    T˙lkun Etanˇl getur haft samverkandi ßhrif me­ ÷­rum lyfjum sem slŠva mi­taugakerfi­. Ůetta ber a­ hafa Ý huga ■egar ˇe­lileg t÷f er ß a­ sj˙klingur nßi sÚr eftir lyfjaeitrun en Ý slÝkum tilfellum getur mŠling ß S-etanˇli veri­ hjßlpleg. MŠlingar ß S-etanˇli geta einnig veri­ gagnlegar hjß sj˙klingum sem hafa hloti­ h÷fu­ßverka en erfitt getur veri­ a­ meta alvarleika heilaska­a vegna ßfengisßhrifa. Ůessi mŠling hefur ekki rÚttarlŠknisfrŠ­ilegt gildi.
    Hide details for HeimildirHeimildir

    Roche fylgise­ill: Ethanol Cobas, REF 0318377190 2018.12 v.15

    Laurells Klinisk kemi Ý praktisk medicin. Lund: Studentlitteratur 2012 sÝ­ur 637-638.Tietz Textbook of Clinical Chemistry and Molecular Diagnostics. Fourth Edition. Elsevier Saunders, 2006.



    Ritstjˇrn

    Sigr˙n H PÚtursdˇttir
    ═sleifur Ëlafsson

    Sam■ykkjendur

    ┴byrg­arma­ur

    ═sleifur Ëlafsson

    ┌tgefandi

    Sigr˙n H PÚtursdˇttir

    Upp »


    Skjal fyrst lesi­ ■ann 03/04/2011 hefur veri­ lesi­ 11569 sinnum

    © Origo 2019