../ IS  
┌tgefi­ gŠ­askjal: Lei­beiningar
Skjaln˙mer: RklÝn-097
┌tg.dags.: 04/10/2019
┌tgßfa: 3.0
┴b.ma­ur: ═sleifur Ëlafsson

2.02.03.01.01 KalÝum

Hide details for AlmenntAlmennt
Ver­: Sjß Gjaldskrß
Grunnatri­i rannsˇknar: ═ heilbrig­um fullor­num manni er um ■a­ bil 3,5 mˇl e­a 137 g af frumefninu kalÝum og er ■a­ allt ß forminu eingild jˇn, K+. Styrkur K+ er um ■a­ bil 30 sinnum hŠrri Ý innanfrumuv÷kva en Ý utanfrumuv÷kva. Ůessum mikla mun Ý styrk er vi­haldi­ af jˇnapumpum Ý frumuhimnum. Nřrun stjˇrna kalÝumstyrk Ý utanfrumuv÷kva ßsamt renÝn-angÝotensÝn-aldˇsterˇn kerfinu. NŠstum allt kalÝum sem sÝa­ er ˙t Ý frum■vag Ý nřrum er enduruppteki­, en Ý fjarpÝplum (distal tubul˙lÝ) er K+ skili­ ˙t Ý skiptum fyrir Na+. Aldˇsterˇn eykur enduruppt÷kuna ß Na+ og eykur ■annig ˙tskilna­ ß K+.
Skipting K+ milli innan– og utanfrumuv÷kva breytist vi­ breytingar ß sřrustigi. Vi­ acidosis fer K+ ˙t ˙r frumum Ý skiptum fyrir H+, en Ý alkalˇsu er fŠrslan Ý hina ßttina. Ins˙lÝn og katekˇlamÝn ÷rvar kalÝumuppt÷ku frumna.

BŠ­i hyper- og hypokalemia hafa Ý f÷r me­ sÚr hjartslßttartruflanir, minnka­an styrk v÷­va og lamanir og ileus. HypokalemÝa getur minka­ hŠfni nřrna til a­ ■Útta ■vag og valdi­ ■annig polyuriu. KalÝum Ý nřburum er ca. 15% hŠrra en hjß fullor­num. KalÝum er lŠgra eftir hßdegi en ß morgnana. Sj˙klingar sem eru me­ P- kalÝum stryk < 2,5 mmol/L e­a >6,5 mmol/L eru Ý lÝfshŠttulegu ßstandi.
MŠlingin er ger­ me­ jˇnasÚrtŠkum rafskautum (ionspecific electrodes, ISE).

ATH! VŠgt rau­kornarof (hemolysis) gefur falskt of hß gildi. Ekki eru gefnar ˙t ni­urst÷­ur ß sřnum me­ hemˇlřsu.
Hide details for Sřnataka, sending, geymsla og hvenŠr mŠling er framkvŠmd.Sřnataka, sending, geymsla og hvenŠr mŠling er framkvŠmd.
Ger­ og magn sřnis:
0,5 ml plasma ßn hemˇlřsu. Sřni teki­ Ý lithÝum heparÝn glas me­ grŠnum tappa me­ geli (gul mi­ja) . Litakˇ­i samkvŠmt Greiner.

Geymist 2 vikur Ý kŠli, ˇtakmarka­ fryst.

MŠling er ger­ allan sˇlarhringinn, alla daga vikunnar.
Hide details for Vi­mi­unarm÷rkVi­mi­unarm÷rk
3,5- 4,8 mmˇl/L.
Hide details for Ni­urst÷­urNi­urst÷­ur
T˙lkun
HŠkkun: TilfŠrsla ß K-jˇnum ˙r innanfrumuv÷kva Ý utanfrumuv÷kva svo sem vi­ acidosis, ins˙lÝnskort, miklar vefjaskemmdir e­a hematoma. Minnka­ur ˙tskilna­ur vi­ nřrnabilun. Minnku­ aldˇsterˇn framlei­sla. Lyfjame­fer­ me­ kalÝumsparandi ■vagrŠsilyfjum. Of hr÷­ v÷kvagj÷f Ý Š­ me­ K-jˇnum.
LŠkkun: TilfŠrsla ß kalÝum ˙r utanfrumuv÷kva Ý innanfrumuv÷kva svo sem vi­ alkalosis, aukna uppt÷ku frumna af gl˙kˇsa, vi­ me­h÷ndlun me­ ins˙lÝni ß diabetic ketoacidosis. Einnig vi­ auki­ tap ß K-rÝkum v÷kva svo sem vi­ uppk÷st e­a ni­urgang, "salt-losing nephritis", langvarandi me­h÷ndlun me­ vissum ■vagrŠsilyfjum. Hyperaldosteronismus.
Hide details for HeimildirHeimildir
1) Method Sheet ISE indirect Na-K-Cl , REF10825441, V1.0. Roche Diagnostics, 2018-11.
2) Laurells Klinisk kemi Ý praktisk medicin. Studentlitteratur, Lund, SvÝ■jˇ­, 2012; sÝ­a 55-79.
3) Tietz Textbook of Clinical Chemistry and Molecular Diagnostics. Fourth Edition. Elsevier Saunders, 2006.
4) P. Rustad, P. Felding, L. Franzson, V. Kairisto, A. Lahti, A. Mňrtensson, P. Hyltoft Petersen, P. Simonsson, H. Steensland & A. Uldall. The Nordic Reference Interval Project 2000: recommended reference intervals for 25 common biochemical properties. Scand J Clin Lab Invest. 2004;64(4):271-84.


    Ritstjˇrn

    Sigr˙n H PÚtursdˇttir
    ═sleifur Ëlafsson

    Sam■ykkjendur

    ┴byrg­arma­ur

    ═sleifur Ëlafsson

    ┌tgefandi

    Sigr˙n H PÚtursdˇttir

    Upp »


    Skjal fyrst lesi­ ■ann 03/06/2011 hefur veri­ lesi­ 2164 sinnum

    © Origo 2019