../ IS  
┌tgefi­ gŠ­askjal: Lei­beiningar
Skjaln˙mer: RklÝn-092
┌tg.dags.: 08/19/2016
┌tgßfa: 2.0
┴b.ma­ur: ═sleifur Ëlafsson

2.02.03.01.01 ═sˇprˇpanˇl

Hide details for AlmenntAlmennt
Ver­: Sjß Gjaldskrß
Grunnatri­i rannsˇknar: ═sˇprˇpanˇl (isopropyl alcohol) er m.a. nota­ sem sˇtthreinsunarspritt og sem leysiefni Ý řmsum i­na­arv÷rum t.d. mßlningu og bleki. ═sˇprˇpanˇl frßsogast hratt frß meltingarvegi og hßmarks■Úttni Ý blˇ­i nŠst eftir 1-2 klst frß innt÷ku. ═sˇprˇpanˇl er broti­ ni­ur Ý asetˇn og er ni­urbroti­ hvata­ af alkˇhˇl dehřdrˇgenasa. Asetˇn ˙tskilst me­ ˙t÷ndunarlofti og me­ ■vagi. HelmingunartÝmi Ýsˇprˇpanˇls Ý blˇ­i er stuttur, 2-8 klst en helmingunartÝmi asetˇns er mun lengri e­a 17 - 27 klst.
Eitrunarßhrif Ýsˇprˇpanˇls koma fljˇtt fram. ┴hrif Ýsˇprˇpaˇls ß mi­taugakerfi­ lÝkjast ßhrifum etanˇls og geta veri­ allt frß vŠgum ÷lvunareinkennum yfir Ý dau­adß. Ni­urbrotsefni­ asetˇn hefur einnig slŠvandi ßhrif ß mi­taugakerfi­ en ■ˇ mun vŠgari. Alvarlegar Ýsˇprˇpanˇleitranir geta valdi­ ÷ndunarl÷mun, lßg■rřstingi (hypotension), lŠkkun ß lÝkamshita (hypothermia), blŠ­ingum Ý meltingarvegi og kr÷mpum.
Etanˇl er samkeppnishvarfefni fyrir alkˇhˇldehřdrˇgenasa og lengir helmingunartÝma Ýsˇprˇpanˇls umtalsvert (eitt skrß­ tilfelli sřndi lengingu t1/2 Ý 28 klst). Lyfi­ fˇmepÝzˇl (4-methřlpřrazˇl) sem er sÚrtŠkur hamlari ß alkˇhˇldehřdrˇgenasa gerir hi­ sama. Engin r÷k eru fyrir ■vÝ a­ hamla ni­urbroti Ýsˇprˇpanˇls me­ gj÷f ■essara efna ■ar sem ni­urbrotsefni­ asetˇn er minna eitra­ en Ýsoprˇpanˇli­ sjßlft. ═sˇprˇpanˇl eitranir eru yfirleitt me­h÷ndla­ar me­ stu­ningsme­fer­. ═ svŠsnustu tilfellum getur ■urft a­ grÝpa til blˇ­skilunar. LÝfshŠttulegir skammtar af Ýsˇprˇpanˇli hafa veri­ ߊtla­ir vera u.■.b. 250 ml af hreinu Ýsˇprˇpanˇli (mikilvŠgt er ■ˇ a­ benda ß a­ bŠ­i fullor­nir og b÷rn hafa lifa­ af mun hŠrri skammta me­ rÚttri me­h÷ndlun). ═sˇprˇpanˇl eitranir eru yfirleitt ekki eins alvarlegar og metanˇl og etřleneglřkˇl eitranir.

Helstu ßbendingar: Grunur um Ýsˇprˇpanˇl eitrun.
Hide details for Sřnataka, sending, geymsla og hvenŠr mŠling er framkvŠmd.Sřnataka, sending, geymsla og hvenŠr mŠling er framkvŠmd.
Ger­ og magn sřnis:
Ekki skal hreinsa h˙­ me­ alkˇhˇli fyrir blˇ­t÷ku. Sermi, a.m.k. 1,5 ml. Sřni teki­ Ý serum glas me­ rau­um tappa ßn gels (sv÷rt mi­ja) . Litakˇ­i samkvŠmt Greiner.
Geyma skal sřni­ Ý vel loku­u glasi til a­ varna uppgufun. Sřni­ geymist Ý 7 daga kŠli.

Hafa ■arf samband vi­ rannsˇknastofuna til a­ fß mŠlinguna ger­a. Utan dagvinnutÝma ■arf a­ kalla ˙t lÝfeindafrŠ­ing til a­ framkvŠma mŠlinguna.
Hide details for Vi­mi­unarm÷rkVi­mi­unarm÷rk
NeikvŠtt.

Eitrunarm÷rk: Me­vitundarsker­ing sÚst vi­ ■Úttni > 1 g/L. (DŠmi er um sj˙kling sem mŠldist me­ S-Ýsˇprˇpanˇl 4,4 g/L, var me­h÷ndla­ur me­ blˇ­skilun og lif­i af. Eins er dŠmi um sj˙kling sem mŠldist me­ S-asetˇn 18,8 g/L, var me­h÷ndla­ur me­ kvi­skilun og lif­i af).
    Hide details for Ni­urst÷­urNi­urst÷­ur
    T˙lkun
    SÚ Ýsˇprˇpanˇl til sta­ar Ý sřninu sta­festir ■a­ grun um Ýsˇprˇpanˇleitrun. A­fer­in sem notu­ er vi­ mŠlinguna greinir jafnframt asetˇn. Styrkur asetˇns hŠkkar samhli­a ni­urbroti Ýsˇprˇpanˇls, ■.e. eftir ■vÝ sem lÝ­ur ß eitrunina.
    ═sˇprˇpanˇl + asetˇn valda auknu osmˇlal bili (osmˇlal bil = mŠlt S-osmˇlalitet – reikna­ osmˇlalitet Ý sermi (2 x Na
    + + gl˙kˇsi + urea) - sÚ munurinn meiri en 10 mOsm/kg H2O er um aukningu a­ rŠ­a).
    ═sˇprˇpanˇl og asetˇn auka ekki anjˇna bili­.
    Asetˇn er ßbyrgt fyrir ketˇsunni sem fylgir flestum Ýsˇprˇpanˇl eitrunum og jßkvŠtt svar fŠst vi­ prˇfun ß ketˇnum Ý ■vagi.


    Margf÷ldunarstu­lar til a­ breyta einingum Ýsˇprˇpanˇls: (mg/dL x 0.01 = g/L) (g/L x 100 = mg/dL) (mg/dL x 0,1664 = mmˇl/L) (mmˇl/L x 6,010 = mg/dL).
    Hide details for HeimildirHeimildir
    Tietz Textbook of Clinical Chemistry and Molecular Diagnostics, Fifth Edition, Elsevier Saunders, 2012


      Ritstjˇrn

      Sigr˙n H PÚtursdˇttir
      Gu­mundur Sig■ˇrsson

      Sam■ykkjendur

      ┴byrg­arma­ur

      ═sleifur Ëlafsson

      ┌tgefandi

      Sigr˙n H PÚtursdˇttir

      Upp »


      Skjal fyrst lesi­ ■ann 03/04/2011 hefur veri­ lesi­ 2989 sinnum

      © Origo 2019