../ IS  
┌tgefi­ gŠ­askjal: Lei­beiningar
Skjaln˙mer: RklÝn-121
┌tg.dags.: 09/10/2019
┌tgßfa: 4.0
┴b.ma­ur: ═sleifur Ëlafsson

2.02.03.01.01 Laktat

Hide details for AlmenntAlmennt
Ver­: Sjß Gjaldskrß
Grunnatri­i rannsˇknar:
Mjˇlkursřra (laktat, lactic acid) er lokastig vi­ loftfirr­a (anaerob) glřkˇlřsu og myndast Ý lÝkamanum ■egar ekki er nŠgilegt s˙refni til sta­ar til a­ brenna gl˙kˇsa til enda. Ůa­ laktat sem myndast Ý lÝkamanum getur řmist umbreyst Ý pyruvat e­a veri­ teki­ upp af frumum Ý lifur og nřrum og nota­ til nřmyndunar ß gl˙kˇsa og glykˇgeni.
Mikil lÝkamleg ßreynsla eykur laktatstyrk Ý blˇ­i, en hann lŠkkar hratt aftur vi­ hvÝld.

Helsta ors÷k hßs laktats Ý blˇ­i er almenn s˙refnis■urr­. Aukinn styrkur laktats getur einnig veri­ vegna sta­bundins s˙refnisskorts Ý lÝkamanum, svo sem vi­ skert blˇ­flŠ­i til lifrar e­a nřrna. S˙ klÝnÝskaa mynd sem k÷llu­ er lactic acidosis einkennist af hßum laktatstyrk me­ sřringu og lŠkku­u bÝkarbˇnati Ý blˇ­i. Ůetta er lÝfshŠttulegt ßstand sem sÚst helst vi­ lost, s˙refnis■urr­, lifrarbilun, sykursřki, nřrnabilun, lyfjaeitranir og etanˇl-, methanol- og etylen glycol eitranir.


Vi­ grun um hvatberasj˙kdˇm eru sřni til laktatmŠlinga stundum tekin fyrir og eftir ßreynslu.

Ůar sem glykolřsa Ý blˇ­kornum hefur ßhrif ß laktatstyrk eftir a­ blˇ­ er teki­ er mikilvŠgt a­ kŠla sřni strax og skilja blˇ­korn frß blˇ­v÷kvanum (plasma).

MŠling er ger­ me­ ensřmatÝskri a­fer­.
Hide details for Sřnataka, sending, geymsla og hvenŠr mŠling er framkvŠmd.Sřnataka, sending, geymsla og hvenŠr mŠling er framkvŠmd.
Sj˙klingur skal ekki reyna ß sig fyrir sřnat÷ku.
Ger­ og magn sřnis:
Sřni teki­ ßn stasa Ý glas (inniheldur LiHeparin) me­ grŠnum tappa (sv÷rt mi­ja) . Litakˇ­i samkvŠmt Greiner. Sřni skal sett STRAX Ý Ýsvatn

Sřni skili­ ni­ur innan 15 mÝn˙tna frß sřnat÷ku. Dragist a­ kŠla og skilja ni­ur sřni er hŠtta ß falskt of hßum rannsˇknani­urst÷­um.
Plasma sem skal teki­ ofan af blˇ­kornum og geymist ■a­ Ý stofuhita allt a­ 8 klst, Ý kŠli 14 daga og fryst a.m.k. 1 mßnu­.


MŠling er ger­ allan sˇlarhringinn, alla daga vikunnar.

Hide details for Vi­mi­unarm÷rkVi­mi­unarm÷rk
0,6 - 2,5 mmol/L.
    Hide details for Ni­urst÷­urNi­urst÷­ur
    T˙lkun
    HŠkkun: HŠkka­ laktat og acidosis sÚst sjß sj˙klingum Ý losti. HŠkkun sÚst einnig vi­ sykursřki (diabetisk ketoacidodid) og lifrar- og nřrnabilun svo og vi­ brß­an s˙refnisskort (t.d. status astmaticus, krˇniska obstruktÝva lungna sj˙kdˇma me­ ak˙t komplikationum). Etanˇl- og metanˇleitrun sem og salicylateitrun veldur hŠkkun ß laktati og aukningu ß anjˇnbili. Mikil ßreynsla veldur einnig hŠkkun ß laktati Ý blˇ­i.
    Hide details for HeimildirHeimildir
      1. Method Sheet. Lactate, REF11822837 190, V10.0. Roche Diagnostics, 2016-02.

      2. Laurells Klinisk kemi Ý praktisk medicin. Studentlitteratur, Lund, SvÝ■jˇ­, 2012; sÝ­a 90-91.



    Ritstjˇrn

    Sigr˙n H PÚtursdˇttir
    ═sleifur Ëlafsson

    Sam■ykkjendur

    ┴byrg­arma­ur

    ═sleifur Ëlafsson

    ┌tgefandi

    Sigr˙n H PÚtursdˇttir

    Upp »


    Skjal fyrst lesi­ ■ann 03/03/2011 hefur veri­ lesi­ 2263 sinnum

    © Origo 2019