../ IS  
┌tgefi­ gŠ­askjal: Lei­beiningar
Skjaln˙mer: Rsřk-194
┌tg.dags.: 07/25/2018
┌tgßfa: 8.0
┴b.ma­ur: krisorri Ingibj÷rg Hilmarsdˇttir Gu­r˙n Svanborg Hauksdˇttir

2.02.07.16 Kvi­arholsv÷kvi - bakterÝur, sveppir, mřkˇbakterÝur

Hide details for Rannsˇknir - Heiti, ßbendingar, grunnatri­iRannsˇknir - Heiti, ßbendingar, grunnatri­i
Heiti rannsˇknar:
    Kvi­arholssřni/strok - almenn rŠktun
    Kvi­arholssřni/strok - svepparŠktun
    Kvi­arholssřni/strok - berklarŠktun
    Kvi­skilunarv÷kvi - almenn rŠktun
Samheiti:
P÷ntun: Bei­ni um sřklarannsˇkn e­a Cyberlab innan LSH. Ver­: Sjß Gjaldskrß
    Hide details for ┴bending┴bending
    Grunur um lÝfhimnubˇlgu. Algengustu einkenni eru kvi­verkir og eymsli, hiti og ˇgle­i. BakterÝur eru helstu sřkingarvaldar Ý lÝfhimnubˇlgu, en ■a­ fer eftir ors÷kum hva­a ÷rverur er lÝklegast a­ finna.
    Helstu orakir lÝfhimnubˇlgu eru:

    1. Rof ß g÷rn af řmsum ors÷kum (t.d. vegna botnlangabˇlgu, sarpbˇlgu Ý ristli (e. diverticulitis), rof ß magasßri, brisbˇlgu, gallbl÷­rubˇlgu).
      Sřkingarvaldar eru yfirleitt ■Šr bakterÝur (og sveppir) sem eru hluti af ■armaflˇrunni. Stundum eru margar tegundir sem valda sřkingu.

    2. LÝfhimnubˇlga Ý kj÷lfar ascites (upps÷fnun kvi­arholsv÷kva t.d. v/ skorpulifurs og/e­a lifrarbilunar), ■.e. 'Spontaneous bacterial peritonitis'.
      BakterÝur berast oftast blˇ­lei­is og yfirleitt er ein bakterÝutegund sřkingarvaldurinn.

    3. Kvi­skilun
      Vi­ kvi­skilun vegna nřrnabilunar er skilunarv÷kva hellt inn Ý kvi­arholi­, hann lßtinn liggja um stund me­an a­ ˙rgangsefni sogast ˙r hßrŠ­um lÝfhimnunnar Ý hann og sÝ­an lßtinn renna ˙t aftur. Ůetta er a­ jafna­i gert ß nˇttunni heima hjß sj˙klingunum. BakterÝur geta borist inn i kvi­arholi­ me­ ■essu lagi og leitt til alvarlegrar sřkingar. ŮvÝ er rŠkta­ frß v÷kvanum ef sřkingareinkenni (t.d. skřja­ur v÷kvi, kvi­verkir, hiti, ˇgle­i) eru til sta­ar.
      Sřkingarvaldar Ý kvi­skilun eru oftast bakterÝur komnar utanfrß, en nßnast hva­a bakterÝa sem er (e­a sveppur) getur valdi­ sřkingu. Stafřlokokkar frß h˙­, Enterobacteriaceae og viridans Streptokokkar eru ■ˇ algengastir.
    LÝfhimnusřkingar af v÷ldum sveppa sjßst oftast Ý tengslum vi­ lÝfhimnuskilun og vi­ rof ß meltingarvegi t.d. vegna skur­ager­a. Candida er algengasti sveppurinn Ý lÝfhimnu- og kvi­arholssřkingum, sem eru nŠstalgengustu Ýfarandi Candidasřkingar (ß eftir blˇ­sřkingum) (3,4). Sj˙klingar me­ Candida Ý lÝfhimnusřkingu hafa verri horfur en ■eir sem einungis hafa bakterÝusřkingu (5-7).
    AtřpÝskar mřkˇbakterÝur geta valdi­ lÝfhimnubˇlgu hjß sj˙klingum sem er Ý kvi­skilun. Mycobacterium tuberculosis veldur ÷rsjaldan lÝfhimnubˇlgu.
    M÷gulegar vi­bˇtarrannsˇknir: ActinomycesrŠktun.
    Hide details for Grunnatri­i rannsˇknarGrunnatri­i rannsˇknar
    BakterÝurannsˇkn. Sřni­ er rŠkta­ Ý lofti og loftfirrt og a­ auki smßsjßrsko­a­ Gramslita­. Kvi­skilunarv÷kva er a­ auki sß­ til talningar bakterÝa.
    Vi­ sřkingu sjßst bakterÝur ekki nema Ý hluta tilfella, en langoftast sÚst miki­ af margkjarna ßtfrumum. BakterÝur sem rŠktast eru tegundagreindar og gert nŠmisprˇf.
    Svepparannsˇkn. Eftir skiljun kvi­arholsv÷kva er botnfall nota­ til smßsjßrsko­unar og rŠktunar. Smßsjßrsko­un er ger­ eftir Grams litun og rŠktun fer fram Ý 2 vikur. Sřni sem sett eru Ý blˇ­rŠktunarkolbur eru rŠktu­ skemur, en vi­ merki um v÷xt er sß­ ß Šti og rŠkta­ eins og ß­ur segir. Allur grˇ­ur er tegundagreindur. Upplřsingar um nŠmisprˇf ß sveppum mß finna Ý lei­beiningum.
    MřkˇbakterÝurannsˇkn. Sřni er skili­ ni­ur og botnfall er nota­ til smßsjßrsko­unar, eftir sřrufasta litun me­ Auramin O, og til rŠktunar Ý BactAlert kolbum (fyrir BactAlert kerfi) og ß
    L÷venstein-Jensen Šti. RŠktun fer fram Ý 6 vikur. Ůegar sřrufastir stafir rŠktast er grˇ­urinn sendur Ý stofngreiningadeild SřklafrŠ­ideildar ■ar sem greining mřkˇbakterÝunnar er ger­. Ef M. tuberculosis komplex greinist er leita­ a­ lyfjaˇnŠmisgenum sem skrß fyrir ˇnŠmi gegn rifampicin og isoniazid. Bi­ja ■arf sÚrstaklega um nŠmisprˇf ß ÷­rum mřkibakterÝutegundum.
    Hide details for SřnatakaSřnataka
      Hide details for ═lßt og ßh÷ld═lßt og ßh÷ld
      For­ast ber a­ taka sřni ß strokpinna.
      BakterÝu- og svepparannsˇkn. Eitt sett af blˇ­rŠktunarfl÷skum og/e­a dau­hreinsa­ Ýlßt me­ utanßskr˙fu­u loki.
      MřkˇbakterÝurannsˇkn. Sřni sett Ý dau­hreinsa­ glas me­ utanßskr˙fu­u loki. ═ blˇ­ugum sřnum mß hindra storku me­ sodium polyanethole sulfonate e­a heparÝn storkuvara, en ekki EDTA.
      Hide details for Ger­ og magn sřnisGer­ og magn sřnis
      Kvi­arholsv÷kvi: eins miki­ og hŠgt er e­a a­ minnsta kosti 1 ml fyrir bakterÝurannsˇkn og > 10 ml fyrir sveppa- og mřkˇbakterÝurannsˇkn.
      Kvi­skilunarv÷kvi: 2 x 20ml ˙r kvi­skilunarpoka (20ml fara Ý glas og 10 + 10ml Ý blˇ­rŠktunarfl÷skur) fyrir bakterÝu- og svepparannsˇkn. > 10 ml Ý dau­hreinsa­ glas fyrir mřkˇbakterÝurannsˇkn.
      Hide details for Lřsing sřnat÷kuLřsing sřnat÷ku
      Ef sřni er teki­ me­ ßstungu skal hreinsa h˙­ me­ sˇtthreinsandi efni og lßta ■orna fyrir sřnat÷ku. Ef sřni er teki­ Ý blˇ­rŠktunarfl÷sku skal sˇtthreinsa tappann me­ sˇtthreinsandi efni sem er lßti­ ■orna fyrir sřnat÷ku.
      Kvi­skilunarv÷kvi er tekinn me­ ßstungu ß pokann: 20 ml sem lßtnir eru Ý dau­hreinsa­ glas. SÝ­an eru a­rir 20 ml dregnir og ■eim sprauta­ Ý eitt blˇ­rŠktunarsett, 10 ml Ý hvora fl÷sku.
      Írugg losun sřnat÷kuefna og ßhalda

    Hide details for Sending og geymslaSending og geymsla
      Hide details for Flutningskr÷furFlutningskr÷fur
      Flytja sem fyrst ß SřklafrŠ­ideild, helst innan 15 mÝn˙tna. Mß flytja vi­ stofuhita.

    Hide details for Ni­urst÷­urNi­urst÷­ur
      Hide details for SvarSvar
      BakterÝurannsˇkn. Greinist bakterÝur ˙r kvi­arholsv÷kva er lßti­ vita sÝmlei­is strax ef bakterÝur greinast (nema Gram jßkvŠ­ir klasakokkar Ý kvi­skilunarv÷kva). NeikvŠ­ri rŠktun er svara­ ˙t eftir 5 sˇlarhringa. Alltaf er gefi­ upp tegundarheiti og gert nŠmisprˇf.
      Svepparannsˇkn. Lßti­ er vita sÝmlei­is strax ef sveppir sjßst Ý smßsjßrsko­un ß kvi­skilunarv÷kva. JßkvŠ­ sv÷r: ni­urst÷­ur fßst venjulega innan 7 daga frß sřnat÷ku. NeikvŠ­ sv÷r fßst eftir 2 vikur.
      MřkˇbakterÝurannsˇkn. Lßti­ er vita sÝmlei­is strax ef sřrufastir stafir sjßst Ý sřni e­a rŠktast. Ni­urst÷­ur ˙r smßsjßrsko­un liggja fyrir eftir 1 – 2 virka daga og ˙r rŠktun oftast < 3 vikna frß sßningu. Sv÷run jßkvŠ­rar smßsjßrsko­unar er Ý pl˙sum: (i) + tßknar 3 – 9 sřrufastir stafir ß gleri; (ii) ++ tßknar > 10 sřrufastir stafir ß gleri; (iii) +++ tßknar > 1 sřrufastur stafur Ý hverju svŠ­i. Ef einungis 1 – 2 sřrufastir stafir sjßst ß glerinu er greint frß ■vÝ Ý athugasemd ß svari. Ni­urst÷­ur jßkvŠ­rar smßsjßrsko­unar eru sendar brÚflega, og endanleg greining ß bakterÝum fylgir sÝ­ar. NeikvŠ­ sv÷r fßst eftir 6 vikur.
      Hide details for T˙lkunT˙lkun
      BakterÝurannsˇkn. Smßsjßrsko­un er ekki jßkvŠ­ nema Ý st÷ku tilfella jafnvel ■ˇtt bakterÝur rŠktist.
      Algengustu sřkingarvaldarnir eru Gram jßkvŠ­ar bakterÝur, ■ar nŠst koma Gram neikvŠ­ir stafir. Kˇag˙lasa neikvŠ­ir stafřlˇkokkar geta smitast frß h˙­inni og ■ess vegna getur veri­ erfitt a­ meta ■ř­ingu ■eirra. Flestar a­rar bakterÝur sem rŠktast eru ßlitnar meinvaldar.
      Svepparannsˇkn. Ůekktir meinvaldar sem rŠktast ˙r ßstungusřnum er taldir sřkingarvaldar; ni­urst÷­ur ˙r drenum skal meta me­ hli­sjˇn af ßstandi og s÷gu sj˙klings. Ůegar lÝti­ meinvirkir umhverfissveppir, s.s. Penicillium, vaxa ß skßlum ■arf a­ meta tilfelli­; oftast er um mengun a­ rŠ­a, anna­ hvort vi­ sřnat÷ku e­a ß rannsˇknastofu.
      MřkˇbakterÝurannsˇkn. T˙lka­ Ý samrŠmi vi­ tegund og bakterÝumagn, einkenni og undirliggjandi ßstand sj˙klings, ger­ sřnis og lÝkur ß umhverfismengun, s.s. ˙r skolv÷kva. NŠmi smßsjßrsko­unar er 22 til 81% samanbori­ vi­ rŠktun mřkˇbakterÝa. SÚrtŠki­ er >99% fyrir Mycobacterium ŠttkvÝslina; ÷rfßar a­rar bakterÝur eru einnig sřrufastar s.s. Nocardia og Rhodococcus. Ekki er hŠgt a­ greina tegund Ý smßsjßrsko­un og litunin greinir bŠ­i lifandi og dau­ar mřkˇbakterÝur. Smßsjßrsko­un hefur takmarka­ gildi vi­ eftirlit me­ me­fer­arßrangri, ■ar sem dau­ir sřrufastir stafir geta fundist Ý nokkra mßnu­i Ý sřnum eftir upphaf me­fer­ar.

    Hide details for HeimildirHeimildir
    1. Manual of Clinical Microbiology.
    2. Garcia LS og fÚl. Clinical Microbiology Procedures Handbook.
    3. Maldonado NA, Cano LE, De Bedout C, et al. Association of clinical and demographic factors in invasive candidiasis caused by fluconazole-resistant Candida species: a study in 15 hospitals, Medellin, Colombia 2010-2011. Diagn Microbiol Infect Dis 2014;79:280-6.
    4. Li F, Wu L, Cao B, Zhang Y, Li X, Liu Y. Surveillance of the prevalence, antibiotic susceptibility, and genotypic characterization of invasive candidiasis in a teaching hospital in China between 2006 to 2011. BMC Infect Dis 2013;13:353.
    5. Sandven P, Qvist H, Skovlund E, Giercksky KE, Group N, the Norwegian Yeast Study G. Significance of Candida recovered from intraoperative specimens in patients with intra-abdominal perforations. Crit Care Med 2002;30:541-7.
    6. Hwang SY, Yu SJ, Lee JH, et al. Spontaneous fungal peritonitis: a severe complication in patients with advanced liver cirrhosis. Eur J Clin Microbiol Infect Dis 2014;33:259-64.
    7. Lichtenstern C, Herold C, Mieth M, et al. Relevance of Candida and other mycoses for morbidity and mortality in severe sepsis and septic shock due to peritonitis. Mycoses 2015;58:399-407.

    Ritstjˇrn

    Erla Sigvaldadˇttir
    Gu­r˙n Svanborg Hauksdˇttir
    Ingibj÷rg Hilmarsdˇttir
    Kristjßn Orri Helgason - krisorri
    Theˇdˇra GÝsladˇttir
    KatrÝn Helga Ëskarsdˇttir - katrinho

    Sam■ykkjendur

    ┴byrg­arma­ur

    Gu­r˙n Svanborg Hauksdˇttir
    Ingibj÷rg Hilmarsdˇttir
    Kristjßn Orri Helgason - krisorri

    ┌tgefandi

    KatrÝn Helga Ëskarsdˇttir - katrinho

    Upp »


    Skjal fyrst lesi­ ■ann 04/29/2010 hefur veri­ lesi­ 141455 sinnum

    © Origo 2019