../ IS  
┌tgefi­ gŠ­askjal: Lei­beiningar
Skjaln˙mer: LSH-823
┌tg.dags.: 01/24/2023
┌tgßfa: 2.0
3.04.01.02.01 ByltuhŠtta/byltur - skrßning
    Hide details for TilgangurTilgangur
    A­ lřsa skrßningu byltuhŠttu e­a byltu Ý sj˙kraskrß og Ý atvikaskrßningu.
    Hide details for Hver framkvŠmir og hvenŠrHver framkvŠmir og hvenŠr
    • Hj˙krunarfrŠ­ingur skrßir hj˙krunargreiningu ■egar byltuhŠtta greinist e­a ef sj˙klingur dettur.
    • LŠknir skrßir sj˙kdˇmsgreiningu.
    • Sj˙kra■jßlfari og/e­a i­ju■jßlfi skrßir ni­urst÷­ur mats og leggur fram ߊtlun og skrßir framvindu.
    • Heilbrig­isstarfsmenn skrß Ý atvikaskrßningu ef sj˙klingur dettur.
    Hide details for FramkvŠmdFramkvŠmd
      Hide details for Skrßning byltuhŠttuSkrßning byltuhŠttu
      Hj˙krunarfrŠ­ingur skrßir Ý sj˙kraskrß:
      1. Hj˙krunargreininguna "HŠtta ß byltum" og ßhŠttu■Štti.
      2. Vi­eigandi ߊtlun um me­fer­ og verk■Štti vi­ valda hj˙krunargreiningu.

      LŠknir skrßir m÷gulegar a­al- e­a aukasj˙kdˇmsgreiningar sem geta veri­ ors÷k fyrir byltuhŠttu:
      • R29.6 - Dettni, ekki flokku­ annars sta­ar. Nota­ ef bylta er ßstŠ­a komu e­a ef um endurteknar byltur er a­ rŠ­a.
      • R26.8 - Annar og ˇtilgreindur afbrig­ileiki g÷ngulags og hreyfanleika (g÷ngulagstruflun). Nota­ ef jafnvŠgisleysi, v÷­vaslappleiki og/e­a ˇst÷­uleiki (oftast ßn byltna)
      • R55á- Yfirli­
      • I95.1 - RÚttst÷­ulßg■rřstingur (orthostatic hypotension)
      • H81 - Raskanir ß jafnvŠgisstarfsemi. Nota­ ef um otogen e­a central svima er a­ rŠ­a. Ůess er gŠtt a­ nota ekki R42 - Sundl og svimrandi vi­ ■essi tilvik.
      • G62-G63 - Fj÷ltaugakvilli af v÷ldum annarra ■ßtta en arfgengra og bˇlgu
      • Y40-Y59 - Meinsv÷run lyfja (aukaverkun)
      • I69.x - Eftirst÷­var heilaŠ­asj˙kdˇms (tiltaka nßnar). Nota­ vegna eldra heilablˇ­falls
      • F10.1 - Ska­leg notkun alkˇhˇls. Nota­ vegna ska­legrar notkunar ßfengis
      • F11-F19 me­ undirkˇ­a .1 ef ska­leg notkun annara efna
      • F05.0 - Ërß­, ekki ofan ß vitgl÷p e­a .1 ef ˇrß­ ofan ß vitgl÷p
      • E55.9 - D-vÝtamÝnskortur, ˇtilgreindur

      Sj˙kra■jßlfari skrßir Ý sj˙kraskrß:
      1. Ni­urst÷­ur ■eirra prˇfa og matskvar­a sem nota­ir voru til sko­unar ß jafnvŠgi, v÷­vakrafti Ý fˇtleggjum og g÷ngufŠrni.
      2. Vi­eigandi me­fer­arߊtlun ˙t frß ni­urst÷­um sko­unar, ef vi­ ß.
      3. Framvindu me­fer­ar.
      4. Rß­leggingar til starfsmanna deildar var­andi notkun hjßlpartŠkja og ■Štti er ÷rva eigin getu sj˙klings til a­ halda st÷­ugleika.

      I­ju■jßlfi skrßir Ý sj˙kraskrß:
      1. Ni­urst÷­ur ■eirra prˇfa og matstŠkja sem notu­ voru vi­ a­ meta m.a. vitrŠna getu og fŠrni vi­ daglegar athafnir
      2. Vi­eigandi Ýhlutunarߊtlun og rß­leggingar ˙t frß ni­urst÷­um matsins, ef vi­ ß.
      3. Framvindu me­fer­ar.
      4. Rß­leggingar var­andi hva­a hjßlpartŠki, a­sto­ og/e­a eftirlit sÚu Šskileg fyrir sj˙kling vi­ a­ athafna sig.
      Hide details for Skrßning ef bylta ver­ur Ý leguSkrßning ef bylta ver­ur Ý legu
      Hj˙krunarfrŠ­ingur skrßir Ý sj˙kraskrß greininguna "Bylta" og skrßir framvindu ■ar sem fram kemur a­dragandi og ßstŠ­ur fyrir ■vÝ a­ sj˙klingur datt ßsamt ni­urst÷­u lÝkamssko­unar. Hj˙krunarfrŠ­ingur uppfŠrir hj˙krunargreiningar ef ■÷rf er ß, t.d. um vefjaska­a, verki e­a anna­ sem vi­ ß og leggur fram vi­eigandi ߊtlun um me­fer­ og verk■Štti vi­ valda hj˙krunargreiningu.

      LŠknir skrßir vi­eigandi sj˙kdˇmsgreiningu um byltu og velur ICD-10 kˇ­a skv. lista hÚr a­ ofan.

      Heilbrig­isstarfsma­ur skrßir atvik
      Vali­ er undir st÷­lu­ lřsing:
      1. "Atvik tengd umhverfi/a­stŠ­um"
      2. "Fall" og vi­eigandi undirflokkar valdir

      Vali­ er undir "Aflei­ingar atviks" ef sj˙klingur var­ fyrir ska­a:
      1. "Jß"
      2. "┴verkar" e­a a­rar aflei­ingar
      3. Vi­eigandi ßverkar valdir


Ritstjˇrn

Berg■ˇra Baldursdˇttir - bergbald
Eyglˇ Ingadˇttir - eygloing
KonstantÝn Shcherbak - konstant
VigdÝs Jˇhannsdˇttir - vigdisjo

Sam■ykkjendur

┴byrg­arma­ur

Ëlafur Gu­bj÷rn Sk˙lason - olafursk
Tˇmas ١r ┴g˙stsson - tomasa

┌tgefandi

VigdÝs Jˇhannsdˇttir - vigdisjo

Upp »


Skjal fyrst lesi­ ■ann 01/15/2018 hefur veri­ lesi­ 1077 sinnum